Det er ikke kun Israel

31.12.08, Blogindlæg på Information.dk
Mit input til to meget enøjede kommentarer (de kan læses via linket til Lasses blog – det er de to første indlæg i Kommentarer) til en artikel af Lasse Ellegaard om eskaleringen i Gaza efter Israel har afvist en midlertidig våbenhvile. Målet er udslettelse af Hamas muligheder for at sende raketter og mortergranater ind over grænsen til Israel. De 2 første indlæg ser kun splinten i Israels øje og de stakkels palæstinensere – det mente jeg kaldte på en ripost…

Lasse Ellegaard’s blogpost om Gaza 31.12.2008

Mit svar:

jesper schultz

31. december, 2008 #
Nej, hør nu…

Uanset hvilken løsning der måske engang ad åre kan nås i mellemøsten, så inkluderer den altså et Israel der kan leve i sikkerhed.

Det er en forudsætning at Israel kan leve i sikkerhed – hvis denne sikkerhed skal sikres, må det blandt andet betyde at Hamas og andre ‘modstandsgrupper’ (nej, Pia – det er skønmaleri at kalde det ‘modstandskamp’ – jeg forstår sådan set godt argumentationen; men Hamas er også en middelalderfikseret ultrareligiøs og intolerant terrororganisation) – at disse grupper ikke gennemfører terror inde i Israel, eller skyder terrorraketter og mortergranater ind over grænsen.

(Og jo, forresten – de ‘påbud’ som menneskerettighedsorganisationerne skulle kunne påbyde – hvor mange af dem drejer sig om den terror der er vendt mod Israel?)

Eskaleringen er ikke sket pba. ingenting – Hamas og støtter har i årevis sendt førnævnte raketter og mortergranater ind over Israel – ind over civile mål og byer – det har ikke noget med modstandskamp at gøre.

Det er ikke et acceptabelt ‘forhandlingsinstrument’ at anvende nålestiks-terrorhandlinger. På et eller andet tidspunkt vil ens fornhandlings-modpart enten overgive sig pga. den akkumulerede terror, eller også må man betale prisen i død og ødelæggelse for sin terror. Det er den pris Hamas lige nu betaler.

Den her enøjede given-Israel-skylden – det hjælper altså ikke noget. Det er sikkert en dejlig fornemmelse at have de lette svar: det er Israels skyld og de skal bare opføre sig ordenligt – osv.; og det er et sikkert hit i cafe latte-segmentet; men det hjælper altså ikke noget.

Med 2 stater på noget der ligner krigsfod hvor den ene vil leve i fred og den anden vil udslette den første – lyder en mur så ikke som en meget god ide? Hvad ville vi gøre hvis det på vores breddegrader?

Som også vestlige regeringer, incl. vores egen, ofte siger, må også Israel lægge ryg til international kritik; men når Israels modstandere er religiøse terrorregimer med det udtrykkelige mål at udslette landet – ja, så er man altså nød til at moderere sin kritik tilsvarende, sådan at Israel ikke svækkes afgørende i sin overlevelseskamp.

Det nytter ikke noget udelukkende at fokusere på Israel – det er naivt, forkert og enøjet.