03.11.11 – Medlem af en fagforening, ja/nej?


Medlem af en fagforening – ja/nej?

JyllandsPosten havde i forgårs en leder om fagbevægelsens manglende evne til at forklare sin eksistensberettigelse og en delvist historieløs generations manglende forståelse for samme. JPs budskab var ikke kun et angreb på fagbevægelsen; men en påpegning af fagbevægelsens meget store rolle og andel i de vilkår der generelt hersker på det danske arbejdsmarked. Vilkår der placerer Danmark højt oppe på rangstigen mht. arbejdstid, lønniveau, beskyttelse osv.

JPs sekundære budskab var til de, især yngre, lønmodtagere der ikke er medlem af en fagforening fordi de enten slet ikke er klar over fagbevægelsens store rolle og andel i den ‘Danske Model’, eller også fordi de, i protest mod overadministration og pamperi, ikke vil være medlemmer i ‘bevægelsen’.

JPs budskab til dem er, at de medvirker til at sætte den Danske Model under pres, og at de på sigt modarbejder de store fælles goder den Danske Model har frembragt – mao. at de burde overveje deres nej til fagbevægelsen.

For mit eget vedkommende – jeg er af borgerlig observans, måske lidt i retning af social-liberal; men med et stænk Djengis Khan – og altså på ingen måde en del af ‘de røde’ – alligevel er jeg medlem af en fagforening.

Jeg er medlem fordi

  • Jeg anerkender som et faktum, at de vilkår jeg har på min arbejdsplads ikke ville have været mulige, hvis hver enkelt lønmodtager skulle have forhandlet sin kontrakt selvstændigt
  • Jeg anerkender også, at i et arbejdsmarked med stigende udfordringer (konkurrence udefra, økonomisk smalhals, ny teknologi osv.), bliver det stadigt mere vigtigt, også fremover, at arbejdsgiverne har en kompetent og stærk forhandlingspartner ift. overenskomster

Hvis du hører til de der siger: ‘jeg kan forhandle en bedre aftale – jeg kan selv’, synes jeg du a) ignorerer historien og b) ignorerer simpel logik og sandsynlighed: Alle ikke-medlemmer kan ikke forhandle en bedre aftale selv, for arbejdsgiveren har en naturlig interesse i at tilgodese den meget store forhandlingspartner som fagbevægelsen er, før den tilgodser snesevis af individuelle og forskellige krav – krav fremsat af enkeltpersoner uden den vægt som fællesskabet giver.

Og hvis ikke alle ikke-medlemmer kan forhandle en bedre aftale selv, hvorfor tror du så lige præcis, at det skulle være dig der er *så* ekstraordinært godt begavet og *så* meget dygtigere end alle andre, at det skulle være lige præcis dig?

Jeg er ansat i den finansielle sektor og min fagforening er apolitisk og blandt de billigste mht. administrationsgebyr – jeg kan derfor hverken sige nej pga. ‘de røde hunde’ eller ‘pampervældet’. Jeg har faktisk ikke rigtigt nogen gode argumenter for at stå udenfor…

Da jeg for halvt års tid siden blev opmærksom på, at mine argumenter for at stå udenfor og udnytte de opnåede resultater uden at bidrage selv, ikke holdt vand, havde jeg ikke rigtigt noget valg.

Hvis du ikke er medlem, har du så gjort din stilling op? Kan du, uden at brovte eller bare affeje spørgsmålet, sagligt forklare hvorfor du ikke er medlem af en fagforening?

Reklamer

5 kommentarer til “03.11.11 – Medlem af en fagforening, ja/nej?

  1. Jeg faldt lige over denne blog, og det er som at læse mine egne tanker. Jeg er også mest af alt medlem af en fagforening ud af princip. Jeg synes, man skal støtte op om det arbejde, der ligger til grund for, at vi har det så nemt, som vi har det i dag.

    1. Her er lidt statistik om fagforeningsbossernes lønninger per år.

      Kristelig fagbevægelse: 1.670.000kr

      3F: 903.135 kr

      FOA: 941.990kr

      HK: 1.079.556kr

      ASE: Bossen nægter at oplyse.

      Dansk sygeplejeråd: 1.080.000kr + pension og særlig feriegodtgørelse.

      (De andre får muligvis også pension og feriegodtgørelse oveni, men det oplyser de ikke.)

      Dette får de for at repræsentere folk, som de påstår at være en del af og ydermere uden at have andre kompetencer end at have fedtet sig til toppen af kransekagen sammen med alle deres venner.

      Når de så har fedtet sig ind, kan de få masser af ekstra penge ved f.eks. bestyrelsesposter. En fagforeningsboss (som jeg ikke vil nævne aht. Jesper, da det er hans blog og jeg ved hvor langt disse fagforeningsfolk vil gå) har f.eks. for vane at ringe rundt og true folk med at “mobilisere alle kræfter på at sørge for man ikke bliver valgt ind”, hvis man formaster sig til at stille op som medarbejderrepræsentant til bestyrelsen uden at være en del af indercirklen. Argumentet er, at han har en flok (kammerater, venner, fælles pampere) som han vil have ind. Altsammen en del af en stor pamper-cirkel, hvor folk uden en chance for at tjene så gode penge i det private erhvervsliv (grundet manglende evner), deler posterne i de forskellige bestyrelser imellem sig og holder andre ude. Jeg ved det, for jeg er en af dem, der har modtaget sådan en ubehagelig opringning.

      Dermed kan I roligt lægge flere hundrede tusinde oveni de lønninger I ser herover.

      Øv, siger jeg bare.

      Bankfolk har desuden fået 1% i lønstigning per år de næste to år. Hvor meget mon de selv får inde i fagforeningen? Og er det fair at de tjener så meget mere end dem de repræsenterer og skal forestille at hjælpe?

      1. Forresten, Harald Børsting fra LO tjener 1,2 mio om året. Dertil kommer, at han når han bliver pensioneret får 2/3 af hans løn per år. Denne pensionsordning er ved at blive sløjfet for fremtidige formænd, men det kommer sjovt nok ikke til at berøre den uuddannede Harald Børsting, der lader grapperne snuppe af medlemmernes penge til den dag han dør…

  2. Hej selv, vrede unge mand

    Det er lykkedes dig at finde eksempler på fagforbund med i alt hvad, 23 medlemmer? I hvert fald fagforbund med næsten infinitesmal lille indflydelse og medlemstal – og i den aktuelle situation helt irelevante ift. min situation (de har ingen som helst indflydelse på vilkår etc. i den finansielle sektor).

    Så dit argument mht. priser vil jeg tillade mig at se helt bort fra.

    Mht. ‘den stærke modpart’ – hvis jeg ku’ be’ dig prøve at læse en lille smule indenad, eller måske ligefrem bare læse JPs leder en gang til, er balancen mellem arbejdsgivere og -tagere, sidstnævnte i form af fagforbund, lige præcis fundamentet for Den Danske Model. En model som alle, også arbejdsgiverne er meget glade for, fordi alternativet er regeringsbestemte arbejdsmarkedsforhold. Altså – også arbejdsgiverne er glade for en en stærk fagbevægelse fordi alternativet er værre.

    Og endelig – det historiske ‘argument’ – altså: den er sjov, den der med Monroe; men den er jo nok ligesom lidt ved siden af.

    Med det pres udefra der ligger på hele arbejdsmarkedet, er det da vigtigere end nogen sinde med en organiseret indsats.

    Og ‘vedligeholder ingengang status quo’ – hm, jeg ved ærlig talt ikke hvad du taler om. Indenfor finanssektoren er det da gået ret godt, og det *er* jo ikke et tag-selv bord; men noget der skal aftales og forhandles med arbejdsgiverne. Man kan ikke bare få alt, man peger på…

    Og til sidst: ‘burde kunne forhandles langt billigere end i dag’. Det kan være du har ret; men når nu realiteterne er som de er, kan du så enten vælge at folde armene og være en ‘ung Walter’, eller du kan melde dig ind i kampen og tage et medansvar?

  3. Hej Røde. 🙂

    Lad os starte med dit argument for at din fagforening ikke er dyr. Her er lidt priser.

    Finansforbundet: 240kr per måned.

    Krifa: 155kr per måned.

    Frie funktionære: 162kr per måned.

    Det faglige hus: 69kr per måned.

    Hvorfor denne prisforskel? (Jeg har forresten ikke taget de sindsygt dyre som 3F med, men ja… Det kan da blive meget værre endnu.)

    Du skriver “Jeg anerkender også, at i et arbejdsmarked med stigende udfordringer (konkurrence udefra, økonomisk smalhals, ny teknologi osv.), bliver det stadigt mere vigtigt, også fremover, at arbejdsgiverne har en kompetent og stærk forhandlingspartner ift. overenskomster”

    Det er da en selvmodsigelse. Jo stærkere en modpart arbejdsgiverne har, jo sværere bliver det for dem at få billig nok arbejdskraft til at konkurrere med udlandet, hvor alting er billigere. “Vores fagforeninger” ødelægger Danmarks konkurrenceevne og holder lønningerne for trivielt arbejde på et kunsigt højt niveau, der går ud over alle os, der har taget en uddannelse.

    Mht. dit andet argument, om at fagforeningerne har forhandlet sig til noget, som du ikke kunne have gjort selv, er jo baseret på noget, der foregik for længe siden og ikke lige de seneste årtier. Nu vedligeholder de ikke engang status quo. Hvis et argument om historiske gerninger eller egenskaber holdte vand, så skulle jeg jo også straks prøve at komme i seng med Marilyn Monroe… hun var jo lækker engang.

    Fagforeninger i dag, er stort set ikke andet end indkøbs- og rabatforeninger, der har udtjent deres oprindelige formål, men hvor medlemstallet beholdes ved hjælp af løgne og tilbud, der kunne erstattes af andre foreninger, der tilbyder grupperabatter (f.eks. FDM).

    Løn og personalegoder burde kunne forhandles langt billigere end i dag, og der er nogen, der tjener rigtigt mange penge på, at lade som om de repræsenterer ens interesser, mens de malker ens lommer. Men det er nemt at stjæle folks penge, når man kan sige så mange politisk rigtige ting imens. Bare se på 3F og visse partier på borgen (S, SF, EL, R).

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s