Old age sucks, pt. II

davs 🙂

Lidt mere tekst end vanligt i dag – deal wit’it…

Jeg klynkede sidste uge over at OverKommandoen fik flere likes på sit åndsvage billede af Sur-mand-med-hunde end jeg gør med mine blogindlæg. Så fik jeg en masse likes; men fordi jeg var så usædvanligt åndsvag at bruge det samme billede som blog-pic, ved jeg nu ikke om det var billedet eller bloggen – arh, for sa… da…

Nå – dagens blog-billede sikrer i hvert fald mod dèn fejl 🙂

PS. Jeg droppede Danmarks Næste Ninja i fredags da de diskvalificerede en suveræn deltager fordi hans løse t-shirt dyppede ned i vandet ved en overgang. Usportsligt, bevidsløst regelstyret og urimeligt. No more…


Vabelsår

Nu er der gået en hel uge siden jeg ordnede hæk og fik et par herrestore vabler; men er lxxxxx helet? Næh!

Old age sucks…


Kikkertundersøgelse

Nøøøjjjjjj, det var ikke ret sjovt…

Mens lægen ‘gør sit arbejde’, ligger man dèr, på siden med en videoskærm til selskab. På skærmen kan man se ‘sig selv’, hvis du forstår…

Dvs. man kan kun se så længe man kan holde øjnene åbne. En ret stor del af tiden gik nemlig med at trække vejret meget meget roligt – med lukkede øjne – mens lægen tilsyneladende forsøgte at presse kikkerten op i lungen. Mudderfug, det var ubehageligt…

Seancen gik ellers fint. God introduktion ved sygeplejersken, lidt info om hvad der skulle ske og så ud og smide tøjet. Af med bukser og underbukser og i øvrigt så meget af tøjet du vil. Jeg besluttede, at lige præcis dèr gjorde jeg nok alligevel ikke nogen tøsebørn bløde i knæene, så jeg stod frem i trøje, bar røv og sokker selv om det er en kombo jeg ellers ikke vil ses død i.

De tog nogle prøver som skal analyseres; men der var vist ikke noget at være nervøs for – det skulle da lige være en ny undersøgelse…

Planen var at kigge 'op og til siden'; men da han alligevel var i gang, besluttede lægen også at tage et sving mere med og se opad igen - op til højre hjørne på tegningen - det føltes som ca. halvt oppe i venstre lunge - af for saaaatan....
Planen var at kigge ‘op og til højre’; men da han lige var i gang, besluttede lægen også at tage et sving mere med og se opad igen – op til højre hjørne på tegningen – det føltes som ca. halvt oppe i venstre lunge – av for saaaatan….

PS. For at få plads til at se, bliver man pustet fuld af luft – helt fuld – helt, helt fuld – faktisk mere luft end der er plads til – suk…


Ekstrabladet kan også karaktermyrde DF

Ekstrabladet har erklæret Nationen! krig – Danmarks mest outrerede debatforum skal stadig eksistere; men EB vil aktive medvirke og sige fra og argumentere når det bliver for skingert.

Det lyder egentlig meget godt… Men se lige hvad chefredaktøren så siger under et interview på DR:

“…Kort forinden havde DR sendt programmet ”Da krigen kom til Toftlund”, hvor den sønderjyske by med 4.000 indbyggere fik til opgave at huse 100 flygtninge fra Syrien og Eritrea.

– Det ser sådan set ud til, at alt går godt. Alligevel får DF et jordskredsvalg i Toftlund. Så nedenunder den der facade, som bygges op i mange medier, bl.a. DR, om at nu skal vi forstå hinanden, så er der en manglende forståelse…”

Poul Madsen leverer her et klassisk karaktermord fra Den Galende Klasse: folk der stemmer på Dansk Folkeparti er uforstående (andre gange siger man racister, landsbytosser, småtbegavede, indskrænkede eller xenofober). DF-vælgere har nedrige og usle holdninger – kældermennesker, det er helt gratis at tisse på.

Poul Madsens udtalelse – som lige så godt kunne være fremsat af et tågehorn fra Radikale Venstre, Alternativet, SF eller Enhedslisten – demonstrerer, at ‘hans slags’ på et helt afgørende punkt er ude af trit med både Demokrati og Virkelighed:

  • Dèt Den Galende Klasse ikke kan forstå er, at man godt kan være sympatisk indstillet menneske-til-menneske – som f.eks. indslaget fra Toftlund viste – samtidigt med, at man principielt mener der skal være en grænse for indvandring.

Man kan godt hjælpe nede på asylcentret eller invitere en flygtningefamilie hjem på middag, og man kan være en god nabo. Indvandrerne er mennesker med behov, de er her allerede – og når vi har dem, skal de behandles ordenligt.

Man kan godt både ville behandle sine medmennesker ordenligt *og* mene, at der skal være en grænse for hvor mange tilflyttere Danmark kan tage.

De Evigt Skrigende politiske tågehorn kan simpelt hen ikke forstå at den holdning kan være medvirkende til DFs fremgang.

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/ekstra-bladet-har-faaet-nok-af-nationen


Cool, no?

Reklamer