10.10.12 – Fridykkerinspiration i søndags. MTB-ryttere: ingen skader? Reklamer til unge mænd.

Yo homie,

Det værste sløvsind og gammelmandsdeprim er fordampet, så we’re back to normal – så lad os rakke lidt ned på Enhedslisten, dumme reklamer og forsigtig-samfundet…


Fridykkerinspiration søndag

Som nævnt: resultatmæssigt var det noget lård; men ellers var det et totalt i orden arrangement. Jesper Stechmann havde entreret med Sarah Cambell (de er begge tidligere verdensmestre i fridykning og Jesper er såvidt vides pt. nr. 1 på verdensranglisten i dybdedyk. Sarah har dykket 100 (ethundrede) meter på højkant 🙂 (det har Jesper også; men Sarah er en tøs!)) og vi fik 4 sessioner med forskellige vinkler på hvordan man kan lære at slappe af, fokusere og bare ‘være’.

Noget mere åndeligt (og måske for mit ultra-antialternative sind en anelse grænseoverskridende) og noget mere praktisk orienteret.

Fælles for øvelserne er, at de tjener til, at man lærer at forstå kroppens signaler i en tænkende fase – omend kun lillebitte og kort – inden kroppens/sindets naturlige reaktion tager over. Hvis man kan indskyde et lillebitte:

‘det her er ikke så sjovt, kroppen protesterer; men *er* det egentlig heeelt tiden nu, at stoppe eller kan kroppen faktisk godt lidt længere?’

– så har man mulighed for at udøve en vis kontrol over de reaktioner der følger efter og dermed nå lidt længere – det være sig i tid eller distance.

Exhale: Pust ud, synk og nyd det…

Masser at tekniktræning i vandet, bla. static exhale som på pic’et ovenfor – iz bluddy luvly!

Nå; men – eftersom jeg er en uptight gammel sur mand, kunne jeg *slet* ikke slappe af, da vi skulle prøve et maxdyk til sidst, så det blev blot til 4:15 (igen) selv om jeg forlængst har rundet 5 minutter til normal træning. Fug!

Men – hvis du får chancen for en fridykker-intro – prøv det!


Mountainbikeryttere vs. tøsedrenge og skadesfrekvensen

Altså – hvis ikke man kommer alvorligt til skade en gang imellem, hvis ens foretrukne fritidsbeskæftigelse er at drøne rundt i naturen på to hjul kun iført snublehjælm og tights – så gør man det ikke rigtigt 🙂

Respekt til kollega Anders som MTB-balrede sig selv for et par måneder siden 🙂

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sygdom/ECE1776678/mountainbikeryttere-rammes-dobbelt-saa-ofte-af-alvorlige-ulykker/


Det er næsten for godt til at være sandt…

…Baseret på denne reklame er det fair at vurdere, at unge testosteronoverskuds-mænd er under middel begavet – i hvert fald hvis de falder for reklamer som det her:

OK – han gør det udelukkende for min skyld – han er godt nok ved at sælge konceptet for megadollars til 3 konkurrerende fitnesskæder; men jeg skal da lige have det billigt først – *det* skal jeg. Og hvis bare jeg følger kuren, så får jeg sthrrramme og villige tøsebørn til fri afbenyttelse – og det er næsten gratis!

What’s not to like?


Hvis ikke snart hun lærer at slappe af i krydderen, bliver det der intense ‘jeg-vil-spise-dine-børn’-look altså siddende…


Han kan faktisk sidde og slikke lidt på det alleryderste af osten – herrehumor 🙂