09.09.10 – Jihad-techno, sex og sport, Jønke vil ha’ mer’

Jihad-techno

Jihad-techno - I don't think so...

Ifølge Politiken er Omar Souleyman og hans arabiske pop tilsat fætterBR el-orgel det helt store nye på vej ind på klubberne. Jeg har svært ved at se (høre) det for mig…

(Klik på billedet hvis du bare ikke kan leve uden en smagsprøve…)



Gå langt udenom ‘Book of Eli’

Havde et par venner over til mad og film i aftes – jeg ville have set en klassefilm (To Live and Die in LA); men næh, nej – primadonnaerne ville heller se Book of Eli – alle 116 minutter af den.

Jeezuz hvor var den ringe – hvis du er en bibellæsende kristenmissionsk religions-nut, så er den sikkert alletiders; men hvor herre bevar’s hvor var den ringe.

Den bliver det svært at tilgive Denzell – sådan noget hø

Ingen videoklip denne gang – filmen er simpelt for dårlig…

PS. En høj rating på IMDB behøver ikke betyde noget!



“Mand truer forfølgere med kniv”

Når du læser overskriften, hvem tænker du så umiddelbart på som ‘offeret’? Når jeg ser teksten, antager jeg umiddelbart, at ‘mand’ er en normal borger som tvinges til at true med en kniv for at slippe for overgreb.

Historien dækker imidlertid over en gammel kending af politiet i Odense som har bortført en kvindelig bilist, truet hende og andre med en kniv og søreme også taget kvælertag på kvinden.

Der står sidst i artiklen: “…vil formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør…” – ordet ‘formentlig’ dækker forhåbentlig over at han vil blive sat for en dommer i løbet af søndagen, og ikke over om han i det hele taget skal for en dommer.

Sådan lige umiddelbart må han kunne puttes i skyggen i lang lang tid for: tyveri, røveri (bilen), bortførelse, livstruende vold og trusler på livet.

http://www.berlingske.dk/danmark/mand-truer-forfoelgere-med-kniv



Spiller på trods af sexskandale

En engelsk fodboldspiller har haft en affære – og det kan åbenbart have betydning for hvorvidt man kan få lov at spille på landsholdet.

Nu ser det godt nok ud til, at han ‘får lov’ til at spille; men i en lignende tidligere sag, havde det spillemæssige konsekvenser for en spiller at han havde haft en affære.

Hvad rager det nogen om Rooney har haft en affære – hvis han er den bedste på pladsen, så skal han da spille. Det er iøvrigt også hvad der ser ud til at blive tilfældet; men overhovedet at have diskussionen!!!

http://politiken.dk/sport/fodbold/1054162/landstraener-tager-rooney-paa-holdet-trods-sexskandale/



Jønke vil ha’ mer’

Frikendt ved alle 3 retsinstanser, inkl. Højesteret – mao. en helt uskyldig borger (i den sag det drejer sig om anyhows). Varetægtsfængslet i 200 dage mens politi og anklager forlanger mentalundersøgelse i en sag hvor Jønke blev overfaldet og måtte forsvare sig for ikke at blive slået ihjel. (…igen: det var Jønke der blev overfaldet af et knivsvingende indvandrerbande-medlem og måtte forsvare sig).

Erstatning: standardtaksten = 335.000 kr.

Jønke finder, rimelige nok synes jeg, at det er for lidt. Han er uskyldsren – har ikke gjort noget galt – er den forurettede – og alligevel har politi og anklagemyndighed haft riven ude efter ham i helt usædvanlig grad.

Jønke vil ha’ 3x standardtaksten og har nu klaget til Statsadvokaten.

http://jp.dk/indland/article2175495.ece


W&M, Emma



Golf

…i hvert fald sådan som Robin Williams ser på det…